Forside

Ridning uden bid – på alle niveauer …

Ridning uden bid

For Naturhov er det at vælge bidløs ridning en naturlig følge af at vælge heste uden sko og omvendt.

Vi mener ikke at alle ryttere og heste hverken kan eller bør ride bidløst for enhver pris, men synes at man som hestemenneske bør stille sig spørgsmålet om HVORFOR man vælger at ride med bid og om der er et alternativ, der måske kunne fungere bedre…….

At ride uden bid kan gøres på tværs af ride disciplin, hesterace og rytterniveau.

Der findes et utal af muligheder – her nævnes et udvalg:

- Hackamore

- Kapsun

- Bidløs trense (krydstrense)

- Sidepull

- Rebgrime

- Halsring

Hvorvidt man vælger den ene eller den anden optømningsform afhænger til dels af smag og behag (for såvel hest som rytter) samt af hvad man har brug for af hjælpegivning for at kunne træne sin hest indenfor sin rideform.

For at kunne få bidløs ridning til at fungere bør hesten være opmærksom overfor rytteren såvel i den daglige omgang, fra jorden som under rytter. Og rytteren skal være i stand til at mærke hestens reaktioner igennem andet end sine hænder. Som rytter uden bid er man mere afhængig af de øvrige hjælpere - især sædet.

Det er med ønsket om at opnå tættere samarbejde og bedre kommunikation med hesten at Naturhov vælger at ride uden bid.

At slippe den totale kontrol og mindske ubehaget for hesten ved at blive brugt som ridedyr.

I mange år har vi som mennesker fokuseret på OS SELV, VORES præstation og VORES liv og i jagten brugt andre mennesker og dyr for at opnå status, magt og ”udvikling”. Vi har brugt hesten til at gå i krig, til at pløje jord vi kunne dyrke, til at transportere mennesker og mad over afstande, til mad og drikke og vi har udviklet mange metoder for at få hesten til at gøre det vi ønsker den skal kunne.

Der er skrevet masser af bøger om heste og udviklet mange forskellige ride systemer, for at lære os at ride, håndtere heste og opnå fuld kontrol over hesten.

Men måske kan vi udvikle os videre og rent faktisk lære fra hesten for at blive bedre ryttere.

Vi behøver ikke længere hesten i vores arbejde, vi er ikke afhængig af dens arbejdskraft for vores overlevelse og vi er ikke længere

afhængig af dens 100% lydighed for ikke at blive dræbt af et sværd hug i krig.

Til gengæld er vi mange i dag der ikke kan leve uden hesten pga dens væsen og de oplevelser vi har med den – at være det

menneske som hesten får os til at være.

Derfor skylder vi os selv og hesten at prøve andre veje.

Det betyder selvfølgelig ikke at man som rytter ikke skal lære at ride og håndtere heste !!!

Men måske betyder det at man skal lære at ride på en anden måde end man er vandt til.

Derfor hænger det ikke sammen at bede hesten udføre øvelser for os under tvang . Hvis vi ønsker at komme tættere på det hesten

kan lære os, må vi også turde give slip på noget af den kontrol vi ellers har over hesten, så det kan blive et samarbejde.

De fleste heste rides med bid af en eller anden slags.

Biddet er blevet så indgroet en del af ride kulturen, at det er en selvfølge for ryttere på alle niveauer at ligge det i munden på hesten.

Mange ryttere er ikke klar over eller tænker ikke på, at brugen af bid skaber en lang række problemer for hesten og dermed

rytteren selv!

Naturhov vil her kort omtale nogle få problemstillinger ved brug af bid.

Brugen af bid kan give problemer med bl.a. hestens gummer, tunge, luftveje, spiserør, lunger og ører samt hestens indlæringsevne.

Hestens gummer er et af de mest følsomme områder på hesten, fyldt med sansereceptorer (ligesom dine egne gummer).

Der er kun ca. 2 mm kød på kæbens knogler, og dermed kun 2 mm kød imellem biddet og knoglen i hestens kæbe (føl selv hvor

skarpe gummerne egentligt er på den hest du rider). Når gummerne udsættes for et direkte tryk af bidet registrerer hesten smerte.

Jo mere rytteren tager fat i tøjlerne, og dermed i biddet, desto mere smerte registrerer hesten.

Uanset hvor bløde hænderne i den anden ende af tøjlen er, vil heste der rides med bid, blive påført unødig ulempe og smerte.

Tryk på dine egne gummeri munden med den ”bløde” ende af en kniv, så kan du få en idé om hvordan det føles i hestens mund.

Hestens følsomme tunge belastes, når hesten forsøger at aflaste gummerne fra biddets tryk og når hesten prøver at spytte biddet

ud. Nogle typer bid klemmer endda også tungen når der tages i tøjlerne, hvilket er smertefuldt for hesten.

Smerter forårsaget af biddet kan få hesten til at gå i panik og flugttilstand, hvilket kan føre til at den slår fra, tager biddet eller

stikker af.

En udbredt holdning ved brug af bid er: ”når hesten suger på biddet og det skummer i mundvigene går det godt”

Dette mener Naturhov IKKE er tilfældet.

Hesten forsøger derimod at spytte et fremmedlegeme, som generer/irriterer den ud af munden.

Hestens forsøg på at tygge og spytte biddet ud giver en øget spytsekretion.

Den øgede mængde spyt fremkalder synkereflekser (hesten tror at den spiser grundet den øgede spytsekretion).

Disse synkereflekser kan give problemer i forbindelse med luftvejene ved vejrtrækning.

Iltens naturlige passage gennem luftvejene kan blive hindret grundet en række følgevirkninger af biddet og hovedtøjet:

- et stramt næsebånd hindrer luftens fri passage gennem næseborene

- luftrøret blokeres delvist når hesten prøver at synke

- hvis tungen er bag/over biddet

- hvis halsen er meget rejst med spændt underhals og hovedet bag lodret

Et mindsket areal i luftvejene medfører, at lungerne skal arbejde meget hårdt for at skaffe den nødvendige mængde ilt til

kroppen, afhængig af arbejdets karakter. Hesten skal suge luften ned i lungerne, fordi der er mindsket passage i luftvejene,

hvilket skaber et større undertryk (vakuum) i lungerne end normalt.

Formindsket areal i luftvejene kan forårsage blødninger (Pulmonary bleeding – EIPH) i den øverste bagerste del af lungerne (begge

lunger), fordi alveolerne her er mest udvidede og derfor er sårbare over for vakuum påvirkninger. Alveolernes vægge vil briste

pga. vakuummet og dermed vil der løbe blod ud i lungerne.

Hestens ører er også utroligt sensitive. Grundet forløbet af nervebaner i hestens hoved, kan smerter fra biddet i munden give sig til

udtryk som smerter (overførte smerter/fantom smerter) i og omkring ørerne.

Nogle symptomer ved brug af bid kan være: hesten går med åben mund, hovedrysten, hesten går under biddet, hesten går over

biddet, er stiv til siderne, lungeblødninger, tungen over/bag biddet, rækker tunge, tøjlehalt, hesten stikker af.

Biddets vægt, konstruktion, udformning, antal af led, ruller, nitter m.m., spiller naturligvis også en rolle for hvor stor smerte

rytteren påfører hesten og hvor meget biddet påvirker forskellige reflekser.

Det vil gå for vidt at komme ind på alle de problemer bid kan forårsage, da disse problemer er komplicerede og vidtrækkende og

mange af disse problemer kan forekomme samtidigt.

Fælles for denne række af problemstillinger er: smerte, angst, flugtadfærd, iltmangel og ineffektiv indlæring.

Ingen ryttere kunne finde på at ligge en sadel direkte på rygraden af deres hest, da det vil gøre ondt på hesten.

Paradokset er desværre, at det endnu er normalt at ligge et bid direkte på gummerne i munden på samme hest.

vejen til den bidløse hest.

Heste kan ikke skrige af smerte – men du kan se det på øjne og kropsprog!